Forestil dig en arbejdsplads, hvor du sammen med dit team skaber smagsoplevelser, der bringer folk sammen – fra festlige fejringer til hverdagens søde stunder. Hos Lagkagehuset søger vi en medarbejder med flair for kager, som ønsker at sætte sit præg på vores kageunivers i Aabenraa.
Her handler det ikke kun om at bage; det handler om at skabe minder og dele glæden ved søde fristelser med vores gæster. Hvis du brænder for alt fra luftige cremer til sprøde småkager, så er det dig, vi leder efter!
Her er, hvad vi gerne vil tilbyde dig:
Vi håber på at finde en kollega, som brænder for kager, gerne vil lære alt om konditori og ønsker at skabe søde oplevelser for vores gæster hver dag. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med kage i et konditori eller et bageri, men det er ikke et krav.
Se mere om din kommende arbejdsplads her:
Hvordan ser en arbejdsdag ud i konditoriet?
En typisk arbejdsdag hos Lagkagehuset starter tidligt. Du træder ind i det duftende konditori, og efter en hurtig briefing med dit team, kaster I jer over dagens produktion. Du vil være med til at lave vores skønne kager, fra jordbærtærter om sommeren til monsterflødeboller ved Halloween og småkager op til jul.
Du vil lære vores teknikker gennem træning og kan bidrage med din egen erfaring. Dagen byder på varierende opgaver, så du kan arbejde selvstændigt og samarbejde med dine kolleger. Sammen sikrer I, at Lagkagehusets gæster hver dag kan nyde kager og bagværk af højeste kvalitet.
Du vil opleve en hverdag, hvor samarbejde og sammenhold er vigtigt, og hvor du får mulighed for at lave specialkager til festlige lejligheder. Og husk, når vi bager sammen, er vi som en god dej – vi hæver hinanden!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din arbejdstid:
Din arbejdsuge er på 37 timer, en ugentlig fridag og fri hver anden weekend. Vi vil i samarbejde planlægge en mødetid der starter mellem kl. 5-6 i hverdage og kl. 03 i weekender.
Sådan søger du jobbet:
Du kan søge jobbet lige her! Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Per Strægaard Jørgensen på psj@lagkagehuset.dk eller Cecilie Julius Rosenkrants på cro@lagkagehuset.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsprocessen
Vi bestræber os på at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt! Du vil første gang høre fra os, senest 5 hverdage efter du har uploadet din ansøgning. Vi kalder løbende til samtale, og derfor kan vi også lukke opslaget før tid hvis vi finder den helt rette kandidat.
Senest 14 dage efter ansøgningsfristen kan du forvente at få besked om vi i denne omgang har valgt at gå videre med netop dig.
Arbejdssted
H P Hanssens Gade 25, 6200 Aabenraa
Stillingstype
Konditor
Ansøgningsfrist
28.05.2025
Startdato
Hurtigst muligt
Oprettet
28.04.2025
Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.
Opret JobagentVirksomhedsbeskrivelse
I Lagkagehuset har vi en klar vision: Vi vil være et bedre bageri for alle!
Lagkagehusets rødder og værdier daterer tilbage til 1991, hvor Ole Kristoffersen åbnede et bageri på Christianshavn og Steen skallebæk åbnede et bageri i Haderslev. I 2008 slog de to bagervenner sig sammen, hvor de med et fælles ønske om at revolutionere danskernes brødoplevelse stiftede Lagkagehuset, som vi kender det i dag.
Efter at Lagkagehuset i 2017 blev solgt til nye stærke og ambitiøse ejere, efterlever vi stadig dedikeret vores stifteres holdning: Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre med liv og sjæl. Det betyder, at vi med de bedste råvarer og dygtigste medarbejdere altid gør vores ypperste for at være et højdepunkt i både vores gæsters og kollegaers hverdag.
Vores passionerede bagere og konditorer leverer hver dag rustikke og raffinerede kvalitetsprodukter til vores bagerier i hele landet – og udlandet. Uanset om man besøger os i New York, London, Haderslev eller København vil man mærke, at vi i hele organisationen har hjertet med i alt, hvad vi gør. Med respekt for vores rødder og ved at følge Ole og Steens mentalitet, gør vi hver dag vores bedste for at være et bedre bageri for alle!