Konditorelev - Aarhus

VIL DU LAVE KAGER SAMMEN MED OS?

Vi er på udkig efter en passioneret konditorelev til vores konditori i Aarhus. I Lagkagehuset uddanner vi nogle af branchens dygtigste konditorer - og brænder for at give dig branchens bedste uddannelse. Vores dygtige konditormester, Rasmus Christensen og hans team ser frem til at sætte rammerne om et uddannelsesforløb, der har din personlige og faglige udvikling i fokus.

Din hverdag i Lagkagehuset
Vi har høje forventninger og stiller krav til det, vi producerer og går altid efter at opnå et kompromisløst produkt. Du vil kreere kager til Lagkagehusets mange forskellige kunder, og der vil være rig mulighed for at slippe sin kreative side løs, da vi også laver specialkager til bryllup, dåb og andre festlige lejligheder.

Som konditorelev hos os vil du gennem et struktureret forløb nå igennem alle de forventede kundskaber inden for faget. Du vil blive fulgt tæt af vores dygtige faglærte svende og ledere i konditoriet i Aarhus.  Sammen med dine kollegaer sørger du for, at I har en arbejdsplads med faglighed, socialt samvær og betænksomhed, hvor I er fælles om at levere den smukke enkelthed i dansk bagestil med særligt fokus på kvalitet.

I denne stilling kan vi tilbyde 37 timer om ugen, en ugentlig fridag og fri hver anden weekend.
Vi vil i samarbejde planlægge en mødetid der ligger mellem kl. 03.00 og kl. 07.00.

Vi gør os umage med at vælge de helt rigtige elever - og lægger derfor vægt på at du:

  • Er passioneret og brænder for konditorfaget
  • Er mødestabil - også tidligt om morgenen
  • Er ansvarlig og god til at arbejde selvstændigt
  • Er god til at bevare overblikket - også når der er travlt
  • Har lyst til at samarbejde med dine konditorkolleger og med vores andre faggrupper

Vi tilbyder:

  • Ordnede arbejdsforhold i et moderne konditori med kollegaer i både konditoriet, bageriet og butikken under samme tag
  • Du bliver en del af et fællesskab, hvor du får mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder i en stor organisation
  • Medarbejder goder

Ansøgningsprocessen
Vi bestræber os på at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt! Du vil første gang høre fra os, senest 5 hverdage efter du har uploadet din ansøgning.

Senest 14 dage efter ansøgningsfristen kan du forvente at få en tilbagemelding på, om vi i denne omgang har valgt at gå videre med netop dig.

Arbejdssted

Langenæs Allé 14, 8000 Århus C

Stillingstype

Konditor

Ansøgningsfrist

09.06.2025

Startdato

Løbende

Oprettet

09.05.2025

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Rasmus Christensen

Konditormester

rch@lagkagehuset.dk

Virksomhedsbeskrivelse

I Lagkagehuset har vi en klar vision: Vi vil være et bedre bageri for alle!

Lagkagehusets rødder og værdier daterer tilbage til 1991, hvor Ole Kristoffersen åbnede et bageri på Christianshavn og Steen skallebæk åbnede et bageri i Haderslev. I 2008 slog de to bagervenner sig sammen, hvor de med et fælles ønske om at revolutionere danskernes brødoplevelse stiftede Lagkagehuset, som vi kender det i dag.

Efter at Lagkagehuset i 2017 blev solgt til nye stærke og ambitiøse ejere, efterlever vi stadig dedikeret vores stifteres holdning: Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre med liv og sjæl. Det betyder, at vi med de bedste råvarer og dygtigste medarbejdere altid gør vores ypperste for at være et højdepunkt i både vores gæsters og kollegaers hverdag.

Vores passionerede bagere og konditorer leverer hver dag rustikke og raffinerede kvalitetsprodukter til vores bagerier i hele landet – og udlandet. Uanset om man besøger os i New York, London, Haderslev eller København vil man mærke, at vi i hele organisationen har hjertet med i alt, hvad vi gør. Med respekt for vores rødder og ved at følge Ole og Steens mentalitet, gør vi hver dag vores bedste for at være et bedre bageri for alle!