Production Planning Specialist

Synes du, at det er spændende at arbejde med produktionsplanlægning og kapacitetsstyring? Har du en passion for at optimere brugen af maskiner, medarbejdere og ressourcer, så produktionen kører som en velsmurt maskine?

Så søger vi til Lagkagehusets produktion i Priorparken en Production Planning Specialist.

Som Production Planning Specialist vil du indgå i et lille team bestående af én kollega, som også arbejder ud fra Priorparken i Brøndby og dertil Head of Production Planning, som vil være på distancen.


Som Production Planning Specialist vil dine primære ansvarsområder inkludere:

  • Produktionsplanlægning og kapacitetsstyring.
  • Sikre optimal udnyttelse af maskiner, medarbejdere og ressourcer.
  • Overvåge lagerbeholdning af færdigvarer for at sikre rettidig produktion.
  • Samarbejde med Procurement & Demand Planning for at sikre rettidige leverancer.
  • Balancere lagerbeholdning.

Kompetencer, kvalifikationer og personlige egenskaber:
For at lykkes i jobbet skal du have en god forståelse for produktionsprocesser og flow. Du skal være i stand til at analysere på produktionsdata.

Du er en person, som er reagerer hurtigt, når der eksempelvis er ændringer i efterspørgsel, materialemangel eller maskinnedbrud.

Derudover er du god til at prioritere opgaverne for at sikre, at produktionsplaner overholdes og har også et strategisk blik for løbende og konstante forbedringsmuligheder.

Vi håber at finde dig, som:

Vi forestiller os at du kunne have en uddannelsesmæssig baggrund som produktionsingeniør

Derudover håber vi, at du har erfaring med:

  • ERP-systemer (Dynamics365 er en fordel)
  • Lineproduktionsplanlægning og kapacitetsberegning.
  • Brug af KPI’er til at overvåge og forbedre produktionsplaner og processer.

Som en del af Lagkagehuset-familien tilbyder vi

Vi tilbyder dig et spændende job i et innovativt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at præge Lagkagehusets vækstrejse. Du vil blive en del af et engageret team, der stræber efter at optimere produktionsplanlægningen.

Arbejdsstedet er vores produktion i Priorparken i Brøndby.

Derudover tilbyder vi en lønpakke, der matcher din erfaring, samt pensionsordning, sundhedsforsikring og selvfølgelig rabat på vores produkter.

Rekrutteringsprocessen:
Motiveret ansøgning er ikke nødvendig, men vi ser gerne, at du i dit CV skriver et par linjer om, hvad der motiverer dig ved denne rolle.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Ernst Nielsen, Head of Production Planning på mail: cen@lagkagehuset.dk eller telefon: +45 41792111. (På grund af sommerferie dog først fra den 28. juli.)

Der er ansøgningsfrist den 1. august og vi forventer at holde 1. samtaler i første uge af august og 2. samtaler i uge 33.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Om Lagkagehuset

Vi investerer aktivt i vores medarbejderes udvikling gennem målrettet træning, karrieremuligheder og et tæt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi værdsætter åbenhed, samarbejde og en kultur, der understøtter udvikling på alle niveauer, så vi sammen kan opnå vores mål.

Lagkagehuset har 109 butikker og 7 produktioner i Danmark, 26 butikker og 1 produktion i London og 5 butikker og 1 produktion i New York. Med knap 3.000 engagerede medarbejdere producerer og sælger vi kvalitetsprodukter gennem flere salgskanaler, herunder vores loyalitetsapp og webshop.

Arbejdssted

Priorparken 839, 2605 Brøndbyvester

Stillingstype

Production Planning Specialist

Ansøgningsfrist

01.08.2025

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

07.07.2025

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Christian Ernst Nielsen

cen@lagkagehuset.dk

Virksomhedsbeskrivelse

I Lagkagehuset har vi en klar vision: Vi vil være et bedre bageri for alle!

Lagkagehusets rødder og værdier daterer tilbage til 1991, hvor Ole Kristoffersen åbnede et bageri på Christianshavn og Steen skallebæk åbnede et bageri i Haderslev. I 2008 slog de to bagervenner sig sammen, hvor de med et fælles ønske om at revolutionere danskernes brødoplevelse stiftede Lagkagehuset, som vi kender det i dag.

Efter at Lagkagehuset i 2017 blev solgt til nye stærke og ambitiøse ejere, efterlever vi stadig dedikeret vores stifteres holdning: Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre med liv og sjæl. Det betyder, at vi med de bedste råvarer og dygtigste medarbejdere altid gør vores ypperste for at være et højdepunkt i både vores gæsters og kollegaers hverdag.

Vores passionerede bagere og konditorer leverer hver dag rustikke og raffinerede kvalitetsprodukter til vores bagerier i hele landet – og udlandet. Uanset om man besøger os i New York, London, Haderslev eller København vil man mærke, at vi i hele organisationen har hjertet med i alt, hvad vi gør. Med respekt for vores rødder og ved at følge Ole og Steens mentalitet, gør vi hver dag vores bedste for at være et bedre bageri for alle!