Bagermester – Silkeborg

Som bagermester hos os får du nøglerne til bageriet og muligheden for at forme en arbejdsplads, hvor duftende brød, faglig stolthed og teamwork går hånd i hånd. Du bliver ikke bare en del af maskinrummet – du er med til at styre skibet og sikre, at vores kunder hver dag kan nyde friskbagt brød af højeste kvalitet.

Her handler det ikke kun om at bage; det handler om at skabe oplevelser og gode arbejdsdage for dit team.

Vi søger en fagligt stolt og engageret bagermester, der ikke blot elsker håndværket, men også brænder for at lede og udvikle medarbejdere. Er det dig?

Her er, hvad vi gerne vil tilbyde dig:

Ledelsesansvar og udvikling: Som bagermester bliver du ansvarlig for hele bageriet. Du går forrest i produktionen og sørger for at dit team trives, udvikler sig og leverer produkter af høj kvalitet til rette tid og i rette mængde.

Et stærkt fagligt fællesskab: Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi værdsætter faglighed og godt samarbejde. Hos os er der plads til humor, musik og sociale stunder – for vi ved, at et godt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater.

En arbejdsplads i bevægelse: Vores produktion bygger på LEAN-principper, hvor vi hele tiden optimerer arbejdsgange og kvalitet. Du vil være med til at sætte retningen for, hvordan vi udvikler vores bageri og skaber nye standarder i branchen for fødevaresikkerhed og hygiejne.

Gode arbejdsforhold: Vi tilbyder en løn efter dine kvalifikationer, en pensionsordning og attraktive medarbejderfordele.

Se mere om din kommende arbejdsplads her:

Vi håber på, at finde dig som:

  • Er faglært bager med erfaring fra et professionelt bageri og har erfaring med ledelse
  • Er kvalitetsbevidst og arbejder systematisk med fødevaresikkerhed og hygiejne
  • Trives i et produktionsmiljø, hvor der er fart på, og hvor vi løfter i flok
  • Kan tale, læse og forstå dansk eller engelsk

Hvad dine dage bliver fyldt med:

Dagen starter tidligt, når du og dit team træder ind i det duftende bageri. Her giver du et overblik over dagens produktion og fordeler opgaverne. Du vil veksle mellem selv at deltage i produktionen og sikre, at arbejdet glider effektivt. Din hverdag vil byde på alt fra at planlægge arbejdsfordeling og give feedback til dit team til at sikre, at vores brød altid lever op til høje standarder. Du vil selvfølgelig også spotte hvor arbejdsgangene kan optimeres, og tage initiativer til at forbedre driften.

Du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og sammenhold er nøgleord. Vi ved, at vi er bedst, når vi arbejder som et team – og hos os hæver vi hinanden, ligesom en god dej!

Arbejdstid:

Stillingen er fuld tid, og forventeligt fri hver anden weekend.

Løn efter kvalifikationer.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Vil du med på holdet? Søg jobbet lige her! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Cecilie Julius Rosenkrants på cro@lagkagehuset.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsproces: Vi bestræber os på at give dig en hurtig tilbagemelding. Senest fem hverdage efter, at vi har modtaget din ansøgning, hører du fra os. Inden for 14 dage efter ansøgningsfristen får du besked, om vi går videre med netop dig.

Vi forbeholder os retten til at lukke for stillingsopslaget før tid, hvis vi finder den rette kandidat. Derfor anbefales du at søge hurtigst muligt.

Arbejdssted

Nørrevænget 34, 8600 Silkeborg

Stillingstype

Bager

Ansøgningsfrist

18.09.2025

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

18.08.2025

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Cecilie Julius Rosenkrants

cro@lagkagehuset.dk

Virksomhedsbeskrivelse

I Lagkagehuset har vi en klar vision: Vi vil være et bedre bageri for alle!


Lagkagehusets rødder og værdier daterer tilbage til 1991, hvor Ole Kristoffersen åbnede et bageri på Christianshavn og Steen skallebæk åbnede et bageri i Haderslev. I 2008 slog de to bagervenner sig sammen, hvor de med et fælles ønske om at revolutionere danskernes brødoplevelse stiftede Lagkagehuset, som vi kender det i dag.

Efter at Lagkagehuset i 2017 blev solgt til nye stærke og ambitiøse ejere, efterlever vi stadig dedikeret vores stifteres holdning: Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre med liv og sjæl. Det betyder, at vi med de bedste råvarer og dygtigste medarbejdere altid gør vores ypperste for at være et højdepunkt i både vores gæsters og kollegaers hverdag.

Vores passionerede bagere og konditorer leverer hver dag rustikke og raffinerede kvalitetsprodukter til vores bagerier i hele landet – og udlandet. Uanset om man besøger os i New York, London, Haderslev eller København vil man mærke, at vi i hele organisationen har hjertet med i alt, hvad vi gør. Med respekt for vores rødder og ved at følge Ole og Steens mentalitet, gør vi hver dag vores bedste for at være et bedre bageri for alle!