Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Teamleder søges til Lagkagehusets bageri i Brøndby

Er du en faglært bager med lederambitioner - og måske endda ledererfaringer? Har du samtidig lyst til at blive en del af en stor og velfungerende produktionsenhed i Brøndby, hvor du får lov til at tage stort ansvar og udvikle dig sammen med os?

VIGTIGT inden du ansøger
Vi vil anbefale, at du tager et kig på denne side, hvor vi har samlet en række oplysninger, der forbereder dig bedst muligt på at sende din ansøgning!

Lagkagehuset har rødder tilbage til 2008, hvor de to bagere, Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk, slog sig sammen og grundlagde det, som i dag er Lagkagehuset. 
Siden har vi været på et væksteventyr, der nu har bragt vores bagværk ud til mere end 100 lokationer i Danmark, England og USA.

Hvad enten vores kunder møder os i København, Haderslev, London eller New York, har vi et erklæret mål om at give dem kvalitetsprodukter, som er bagt med kærlighed. Håndværk, der er forankret i de stolte, danske traditioner.

For at sikre, at vores kunder i det sjællandske hver dag møder bagværk i særklasse, er vi på udkig efter en bager, som har en faglig såvel som menneskelig ballast, der gør vedkommende til en naturlig leder og rollemodel for kollegaerne. En bager, som vil gå forrest og gradvist påtage sig et større og større ansvar. Fagligt og ledelsesmæssigt.


Din hverdag

Du vil sammen med en teamlederkollaga bliver leder for jeres team, der enten om natten producerer en lang række brødtyper og andet bagværk til vores gæster. Teamet består af i alt 18 medarbejdere. Det er en vigtig og stor opgave, at du og den anden teamleder for et tæt og stærkt samarbejde. 
Du leder, motiverer og sikrer den høje kvalitet - og går selv forrest i produktionen. Samtidig bliver du en del af ledergruppen i bageriet, hvor du sammen med bagermesteren og de øvrige teamledere sikrer en god arbejdsplads, der sætter kvalitet, fødevaresikkerhed og godt samarbejde i højsædet. 


Din udvikling

Du vil opleve, at vi har hjertet på det rette sted og tror på, at du kan nå hvorhen du vil, hvis du er passioneret og dygtig til det, du laver.
Vi er klar til at understøtte din faglige og ledelsesmæssige udvikling - i praksis hjemme i produktionen og gennem udviklingsaktiviteter sammen med lederkollegaer fra resten af Lagkagehuset. 


Du kan blive vores nye mestersvend og teamleder, hvis du:

  • Er passioneret omkring dit håndværk
  • Har erfaring med procesledelse, kvalitetssikring og fødevaresikkerhed
  • Er fagligt dygtig
  • Er ansvarlig og god til at arbejde selvstændigt
  • Er en god leder og kommunikator
  • Er mødestabil og struktureret
  • Kan begå dig på dansk og engelsk
  • Er god til at bevare et overblik og håndtere en til tider hektisk hverdag
  • Er fuld af gå-på-mod og initiativ

Lidt praktisk information
Vi kan tilbyde 37 timer om ugen, en ugentlig fridag og fri hver anden weekend
Vi søger både en teamleder til nat- og til dagshold. Du samt den nuværende teamleder vil få ansvaret for at imødekomme alle deadlines, lede jeres medarbejdere og tilsikre driften. Teamet består af 18 medarbejdere, som du vil have det overordnede ansvar for sammen med den anden teamlederkollega. Det forventes derfor at du i et hvis omfang har haft ledelseserfaring i dit tidligere job.
Løn er efter kvalifikationer.

Du er meget velkommen til at kontakte Distriktsbagermester, Philip Løve Jacobsen på mobil, 23899833 mail: pja@lagkagehuset.dk - hvis du har spørgsmål til rollen - eller til Lagkagehuset som arbejdsplads.
Vil du bruge dit håndværk og dine lederegenskaber til at skabe fantastiske smagsoplevelser for vores kunder i det sjællandske? Tøv ikke med at række ud til os for at få afklaret dine muligheder.


Lyder det, som noget for dig? - Send os din ansøgning hurtigst muligt!

Arbejdssted

Priorparken 839, 2605 Brøndbyvester

Stillingstype

Bager

Ansøgningsfrist

02.08.2021

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

10.06.2021

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Philip Jacobsen

Distriktsbagermester

Telefon +4523899833 / pja@lagkagehuset.dk

Virksomhedsbeskrivelse

I Lagkagehuset har vi en klar vision: Vi vil være et bedre bageri for alle!


Lagkagehusets rødder og værdier daterer tilbage til 1991, hvor Ole Kristoffersen åbnede et bageri på Christianshavn og Steen skallebæk åbnede et bageri i Haderslev. I 2008 slog de to bagervenner sig sammen, hvor de med et fælles ønske om at revolutionere danskernes brødoplevelse stiftede Lagkagehuset, som vi kender det i dag.

Efter at Lagkagehuset i 2017 blev solgt til nye stærke og ambitiøse ejere, efterlever vi stadig dedikeret vores stifteres holdning: Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre med liv og sjæl. Det betyder, at vi med de bedste råvarer og dygtigste medarbejdere altid gør vores ypperste for at være et højdepunkt i både vores gæsters og kollegaers hverdag.

Vores passionerede bagere og konditorer leverer hver dag rustikke og raffinerede kvalitetsprodukter til vores bagerier i hele landet – og udlandet. Uanset om man besøger os i New York, London, Haderslev eller København vil man mærke, at vi i hele organisationen har hjertet med i alt, hvad vi gør. Med respekt for vores rødder og ved at følge Ole og Steens mentalitet, gør vi hver dag vores bedste for at være et bedre bageri for alle!