Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Konditorelev - Fredericia

VIL DU LAVE KAGER SAMMEN MED OS?

Vi er på udkig efter en passioneret konditorelev til vores konditori i Fredericia.  I Lagkagehuset uddanner vi nogle af branchens dygtigste konditorer - og brænder for at give dig branchens bedste uddannelse.Vores dygtige konditormester, Helle Jensen og hendes team ser frem til at sætte rammerne om et uddannelsesforløb, der har din personlige og faglige udvikling i fokus.

Inden du ansøger vil vi anbefale, at du tager et kig på denne side.
Her har vi samlet en række oplysninger, der kan forberede dig på at sende din ansøgning til os. Siden vil også give et endnu dybere indblik i os som virksomhed, vores karrierrevej og mulighederne i Lagkagehuset.

Lagkagehusets vision og kultur
Vores vision er at blive et bedre bageri for alle!
Vi ønsker at give vores gæster rustikt og raffineret bagværk samt elegante og topkvalitets konditorkager, der er lavet med hjertet og forankret i stolte danske håndværkstraditioner. Vi har et stærkt koncept kendetegnet ved at have hjertet med i alt, hvad vi gør, lige fra unikke smage og teksturer til mindeværdige gæsteoplevelser.

I Lagkagehuset vægter vi hverdagsglæde utroligt højt. Vi ønsker at være et lille højdepunkt i vores kollegaer og gæsters hverdag. Dét lige fra stemningen man møder, når man træder ind ad døren, til de lækkerier man skal hjem og nyde med sine kære. Vi har et dygtigt salgsteam, der sikrer, at Lagkagehusets kunder får den bedste serviceoplevelse i vores butikker, mens du som konditor har en afgørende rolle i forhold til at sikre, at vores konditorkager altid lever op til vores gæsters høje forventninger om en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.

Info om arbejdet
Vi har høje forventninger og stiller krav til det, vi producerer og går altid efter at opnå et kompromisløst produkt. Du vil kreere kager til Lagkagehusets mange forskellige kunder, og der vil være rig mulighed for at slippe sin kreative side løs, da vi også laver specialkager til bryllup, dåb og andre festlige lejligheder.
Som konditor hos os, vil dine primære arbejdsopgaver dog være at fremstille vores varierende sortiment af kager og tørkager, samt en lang række øvrige produkter. Dette sker i tæt samarbejde med et fagligt kompetent hold i et passioneret, professionelt og socialt miljø.
Du lærer Lagkagehusets teknikker og koncepter at kende gennem praktisk træning og bidrager samtidig med din egen faglige ballast. Sammen med dine kollegaer sørger du for, at I har en arbejdsplads med faglighed, socialt samvær og betænksomhed, hvor I er fælles om at levere den smukke enkelthed i dansk bagestil med særligt fokus på kvalitet.

I denne stilling kan vi tilbyde 37 timer om ugen, en ugentlig fridag og fri hver anden weekend.
Vi vil i samarbejde planlægge en mødetid der ligger mellem kl. 03.00 og kl. 07.00.

Hvad kan Lagkagehuset tilbyde
I Lagkagehuset får du muligheden for at arbejde sammen med passionerede kolleger i et af vores mange konditorier i Danmark - eller hvad med England og USA?
En uddannelse i Lagkagehuset åbner mange døre til spændende karrieremuligheder for dig. Undervejs i din uddannelse - og gennem dit arbejdsliv. Vi tror på, at du med dedikation, passion og hårdt arbejde, kan nå hvorhen du drømmer om, og vi har en oprigtig interesse i hele tiden at udfordre og løfte hinanden på tværs af faglige kompetencer og afdelinger. Dette skaber et unikt og stærkt sammenhold både i den lokale afdeling i Fredericia  - og i Lagkagehuset generelt. Vi står sammen om at værne om den gode kvalitet og om holdningen til, at det vi laver og gør skal give vores gæster en kompromisløs oplevelse.

Vi gør os umage med at vælge de helt rigtige elever - og lægger derfor vægt på at du:

  • Er passioneret og brænder for konditorfaget
  • Er mødestabil - også tidligt om morgenen
  • Er ansvarlig og god til at arbejde selvstændigt
  • Er god til at bevare overblikket - også når der er travlt
  • Har lyst til at samarbejde med dine konditorkolleger og med vores andre faggrupper

Vi tilbyder:

  • Ordnede arbejdsforhold i et moderne konditori med 10 gode kollegaer
  • Du bliver en del af et fællesskab, hvor du får mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder i en stor organisation
  • Medarbejder goder

Ansøgningsprocessen
Vi bestræber os på at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt! Du vil første gang høre fra os, senest 5 hverdage efter du har uploadet din ansøgning.
Senest 14 dage efter ansøgningsfristen kan du forvente at få en tilbagemelding på, om vi i denne omgang har valgt at gå videre med netop dig.

Arbejdssted

Vejlevej 55, 7000 Fredericia

Stillingstype

Konditor

Ansøgningsfrist

30.10.2021

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

30.08.2021

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Helle Jensen

Konditormester

hje@lagkagehuset.dk

Virksomhedsbeskrivelse

I Lagkagehuset har vi en klar vision: Vi vil være et bedre bageri for alle!

Lagkagehusets rødder og værdier daterer tilbage til 1991, hvor Ole Kristoffersen åbnede et bageri på Christianshavn og Steen skallebæk åbnede et bageri i Haderslev. I 2008 slog de to bagervenner sig sammen, hvor de med et fælles ønske om at revolutionere danskernes brødoplevelse stiftede Lagkagehuset, som vi kender det i dag.

Efter at Lagkagehuset i 2017 blev solgt til nye stærke og ambitiøse ejere, efterlever vi stadig dedikeret vores stifteres holdning: Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre med liv og sjæl. Det betyder, at vi med de bedste råvarer og dygtigste medarbejdere altid gør vores ypperste for at være et højdepunkt i både vores gæsters og kollegaers hverdag.

Vores passionerede bagere og konditorer leverer hver dag rustikke og raffinerede kvalitetsprodukter til vores bagerier i hele landet – og udlandet. Uanset om man besøger os i New York, London, Haderslev eller København vil man mærke, at vi i hele organisationen har hjertet med i alt, hvad vi gør. Med respekt for vores rødder og ved at følge Ole og Steens mentalitet, gør vi hver dag vores bedste for at være et bedre bageri for alle!