Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Teamleder Vanløse Kronen

Kan du motivere og inspirere dine medarbejdere? Kan du sikre at alle butikkens gæster får en fantastisk helhedsoplevelse med energisk og personlig service? Kan du arbejde tæt sammen med en Butikschef og drive et Lagkagehus? Så er du måske vores nye Teamleder i Vanløse.

Som medarbejder i Lagkagehuset er du en del af en arbejdsplads, som har sine rødder tilbage i 2008 hvor de to bagere, Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk, slog sig sammen, under det der i dag er Lagkagehuset. Målet er at give danskerne kvalitetsprodukter, som er bagt med kærlighed og forankret i stolte, danske bage traditioner. Vi har et stærkt koncept kendetegnet ved det gode brød, den unikke smagsoplevelse og ikke mindst vores smilende, hjælpsomme og dygtige medarbejdere.

En Teamleder fungerer som spillende træner og skal hele tiden vise det gode eksempel for alle de ansatte i butikken. Du arbejder tæt sammen med butikschefen og er i butikschefens fravær ansvarlig for driften. Der skal være en vilje til at træde til efter behov. Vores kunder er det vigtigste vi har, og derfor bliver det helt centralt i din rolle, at være tilstede med smil og overskud på gulvet sammen med resten af teamet. 

Teamlederens primære ansvarsområder er: 

  • At sørge for der altid er god stemning samt at vores kunder får en personlig service af højeste standard
  • At samarbejde med butikschefen og sørge for den daglige drift i form af eksempelvis varebestillinger og vagtplaner
  • At vi altid har en ren og pæn butik
  • At være stedfortræder når butikschefen ikke er i butikken

For at løfte opgaverne som Teamleder i Lagkagehuset er det nødvendigt, at du: 

  • Vil, kan og tør gå forrest
  • Er ambitiøs og serviceorienteret
  • Er god til at motivere og skabe god stemning blandt såvel kunder som medarbejdere
  • Har interesse for vores produkters kvalitet og fremtoning
  • Har mod på at håndtere og navigere i en travl hverdag, der både kræver stort overblik og øje for detaljer
  • Fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Evner at tænke proaktivt og er en naturlig igangsætter

Vi forventer, at du har erfaring fra butiks- og/eller restaurationsbranchen, gerne som mellemleder, samt lysten til at oparbejde forståelse for Lagkagehusets koncept gennem praktisk træning. Dette vil du blandt andet opnå igennem et tilrettelagt træningsforløb, som vil foregå i vores eksisterende butikker.

Hvis du har lyst til at blive en del af en arbejdsplads med en travl hverdag samt gode kollegaer, så er stillingen som Teamleder i Lagkagehuset måske noget for dig?

Arbejdssted

Jernbanealle 52, 2720 Vanløse

Stillingstype

Teamleder

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

12.09.2017

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent
LinkedIn

Kontaktperson

Sisse Thomsen

Træningschef

Telefon 23899003 / sbt@lagkagehuset.dk

Virksomhedsbeskrivelse

”To succeser - Ét Lagkagehus”

I 2008 skabte Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk i fællesskab Lagkagehuset, som vi kender det i dag.

De havde hver især drevet succesfulde bagerforretninger i mere end 15 år – Ole i København og Steen i Haderslev. De to mødtes omkring en fælles passion for at udbrede bedre bagværk til danskerne. Siden er mange nye Lagkagehuse kommet til, men den kompromisløse oplevelse er stadig omdrejningspunktet. Vi har i dag et stærkt koncept, som udover det gode brød, unikke smagsoplevelser, flotte indbydende butikker, er kendetegnet ved vores smilende, hjælpsomme og dygtige medarbejdere.

Lagkagehuset er den lokale bager – lige meget hvor i landet vi ligger. Vi tilpasser os den efterspørgsel og de traditioner, som er i de enkelte landsdele. Vores signaturprodukter kan selvfølgelig findes i alle vores butikker.

Vi vokser stadig med hastige skridt – ikke kun i Danmark med også i udlandet, og derfor har vi hele tiden brug for nye dygtige kollegaer til at hjælpe os med at drive succesen videre.