Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Regnskabselev/Danmarks bedste kageordning

”Som elev hos Lagkagehuset får du rig mulighed for at udvikle dig fagligt samtidig med at du får muligheden for at blive en del af et team som sprudler af god humor, godt humør og ambitiøse kollegaer. I vores team går man ikke hjem fra arbejde i dårligt humør!” Citat: Caroline Pajor, 2. års økonomielev hos Lagkagehuset.

Kunne du tænke dig, at det til sommer bliver dig, der skal afløse Caroline som vores nye elev, så skynd dig at læse videre.

Hvis du har interesse for tal og du kunne tænke dig at være en del af Lagkagehusets økonomiafdeling, så søger vi lige nu en ny regnskabselev. Fra Group Finance i København supporterer vi alle Lagkagehusets butikker internationalt, og vi søger nu en positiv, serviceminded og struktureret regnskabselev til vores dygtige og engagerede Finance team.

Der vil være rig mulighed for at komme hele vejen rundt i regnskabs/-økonomiafdelingen gennem dine 2 år som elev. Som person bidrager du med at være omhyggelig, har øje for detaljen og er klar på at bidrage med masser af energi og smil.

Du bliver en del af et velfungerende ungdommeligt team med masser af godt humør, hvor alle hjælper hinanden på tværs af funktioner. Trivsel og udvikling er en høj prioritet. Du vil få mulighed for at sætte dit præg på din arbejdsdag – og så har vi naturligvis Danmarks bedste kageordning!

Gennem din uddannelse vil du blandt andet beskæftige dig med opgaver inden for:

  • Debitorstyring; kundeoprettelser, kreditvurdering, bogføring af indbetalinger, rykke for betaling
  • Kreditorstyring; oprettelse af leverandør, bogføring, betalinger
  • Deltager i månedsregnskaber
  • Deltager i årsregnskab herunder klargøring af materiale til revisor
  • Indblik i rapportering, budgettering samt forecast

Har du engagementet, med masser af gå-på-mod og lyst til at dygtiggøre dig og er du uddannet HHX’er eller EUX´er med godt humør og masser af energi kan Lagkagehuset være din nye elevplads. Da vi servicerer England og USA, er det vigtigt, at du behersker engelsk i både skrift og tale.

Vi glæder os til at møde vores nye elev og forestiller os, at du kan starte 1. august 2024, men vi venter gerne på den rigtige kandidat. Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henriette Hjortshøj Rasmussen tlf. 2048 5319.


Ansøgningsprocessen

Vi bestræber os på at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt! Du vil første gang høre fra os, senest 5 hverdage efter du har uploadet din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler, så send os allerede din ansøgning i dag!
Senest 14 dage efter ansøgningsfristen kan du forvente at få en tilbagemelding på, om vi i denne omgang har valgt at gå videre med netop dig.

Arbejdssted

Dortheavej 10, 2400 København NV

Stillingstype

Regnskabselev

Ansøgningsfrist

28.04.2024

Startdato

01.08.2024

Oprettet

22.03.2024

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Henriette Hjortshøj Rasmussen

HHR@lagkagehuset.dk

Virksomhedsbeskrivelse

I Lagkagehuset har vi en klar vision: Vi vil være et bedre bageri for alle!

Lagkagehusets rødder og værdier daterer tilbage til 1991, hvor Ole Kristoffersen åbnede et bageri på Christianshavn og Steen skallebæk åbnede et bageri i Haderslev. I 2008 slog de to bagervenner sig sammen, hvor de med et fælles ønske om at revolutionere danskernes brødoplevelse stiftede Lagkagehuset, som vi kender det i dag.

Efter at Lagkagehuset i 2017 blev solgt til nye stærke og ambitiøse ejere, efterlever vi stadig dedikeret vores stifteres holdning: Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre med liv og sjæl. Det betyder, at vi med de bedste råvarer og dygtigste medarbejdere altid gør vores ypperste for at være et højdepunkt i både vores gæsters og kollegaers hverdag.

Vores passionerede bagere og konditorer leverer hver dag rustikke og raffinerede kvalitetsprodukter til vores bagerier i hele landet – og udlandet. Uanset om man besøger os i New York, London, Haderslev eller København vil man mærke, at vi i hele organisationen har hjertet med i alt, hvad vi gør. Med respekt for vores rødder og ved at følge Ole og Steens mentalitet, gør vi hver dag vores bedste for at være et bedre bageri for alle!