Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Studentermedhjælp til Finance - 15 timer

Vi søger to engagerede og servicemindede studentermedhjælpere med flair for tal!

Du vil assistere et team af erfarne kollegaer, så det er ikke afgørende, at du har arbejdserfaring fra en regnskabsafdeling, men du skal kunne lide at have travlt og have gå-på-mod til at kaste dig ud i nye opgaver.

Er du til højt til loftet, god humor, hjælpsomme kollegaer samt masser af muligheder for at lære nyt, så kan det være, at det er dig vi står og mangler.

Du kommer til at indgå i et team af humørfyldte, erfarne og dygtige kolleger, som sammen med det øvrige hovedkontor assisterer Lagkagehusets forretning. Vores hverdag er præget af et højt tempo og energiniveau, hvor der også altid er plads til et godt grin – og så har vi naturligvis Danmarks bedste kageordning.

Primære arbejdsopgaver

Som studentermedhjælp er dine arbejdsopgaver i hovedtræk følgende:

  • Håndtering af leverandørfakturaer
  • Assistance med afstemning af leverandørkonti
  • Assistance i forbindelse med månedslukning
  • Mulighed for at deltage i forskellige analyseopgaver
  • Diverse regnskabsmæssige ad hoc-opgaver

Faglige kvalifikationer og erfaring

  • Du er udpræget serviceminded og stortrives med at assistere vores leverandører og kollegaer over mail og telefon
  • Du har flair for tal
  • Du er erfaren bruger af Excel
  • Du behersker engelsk i både skrift og tale

Vi forestiller os, at du arbejder selvstændigt med en struktureret tilgang til opgaverne samt har en udpræget ordenssans. Derudover besidder du godt humør, leverer service med et smil og kan lide at arbejde i et uformelt miljø i en travl hverdag.

Du vil gennemsnitligt arbejde 15 timer om ugen fordelt over 3 hverdage eller mere.


Ansøgningsprocessen:
Vi modtager kun ansøgninger via vores stillingsopslag og vi indkalder løbende til samtaler. Vi bestræber os på at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt! Du vil første gang høre fra os, senest 5 hverdage efter du har uploadet din ansøgning.
Senest 14 dage efter ansøgningsfristen kan du forvente at få en tilbagemelding på, om vi i denne omgang har valgt at gå videre med netop dig.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Group Accounting Director Henriette Hjortshøj Rasmussen tlf. 2048 5319.

Arbejdssted

Dortheavej 10, 2400 København NV

Stillingstype

Studentermedhjælper

Ansøgningsfrist

10.04.2024

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

27.03.2024

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Henriette Hjortshøj Rasmussen

HHR@lagkagehuset.dk

Virksomhedsbeskrivelse

I Lagkagehuset har vi en klar vision: Vi vil være et bedre bageri for alle!

Lagkagehusets rødder og værdier daterer tilbage til 1991, hvor Ole Kristoffersen åbnede et bageri på Christianshavn og Steen skallebæk åbnede et bageri i Haderslev. I 2008 slog de to bagervenner sig sammen, hvor de med et fælles ønske om at revolutionere danskernes brødoplevelse stiftede Lagkagehuset, som vi kender det i dag.

Efter at Lagkagehuset i 2017 blev solgt til nye stærke og ambitiøse ejere, efterlever vi stadig dedikeret vores stifteres holdning: Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre med liv og sjæl. Det betyder, at vi med de bedste råvarer og dygtigste medarbejdere altid gør vores ypperste for at være et højdepunkt i både vores gæsters og kollegaers hverdag.

Vores passionerede bagere og konditorer leverer hver dag rustikke og raffinerede kvalitetsprodukter til vores bagerier i hele landet – og udlandet. Uanset om man besøger os i New York, London, Haderslev eller København vil man mærke, at vi i hele organisationen har hjertet med i alt, hvad vi gør. Med respekt for vores rødder og ved at følge Ole og Steens mentalitet, gør vi hver dag vores bedste for at være et bedre bageri for alle!