Weekend Chauffør (kørekort kat. B)

Er du morgenfrisk, serviceminded og motiveret til at indgå i et team af passionerede kollegaer?

Vi søger en ansvarsfuld chauffør, der står klar til at levere kvalitetsbagværk fra bageri til butik i de tidlige morgentimer.

Inden du ansøger vil vi anbefale, at du tager et kig på denne side.
Her har vi samlet en række oplysninger, der kan forberede dig på at sende din ansøgning til os. Siden vil også give et endnu dybere indblik i os som virksomhed, vores karrierrevej og mulighederne i Lagkagehuset.

Lagkagehuset vision og kultur
Vores vision er at blive et bedre bageri for alle!
Vi ønsker at give vores gæster rustikt og raffineret bagværk, der er bagt med hjertet og forankret i stolte danske håndværkstraditioner. Vi har et stærkt koncept kendetegnet ved at have hjertet med i alt, hvad vi gør, lige fra unikke smage og teksturer til mindeværdige gæsteoplevelser.

I Lagkagehuset vægter vi hverdagsglæde utroligt højt. Vi ønsker at være et lille højdepunkt i vores kollegaer og gæsters hverdag. Dét lige fra stemningen man møder, når man træder ind ad døren, til de lækkerier man skal hjem og nyde med sine kære.

Info om arbejdet
Jobbet som chauffør i Lagkagehuset Århus vil primært bestå af at køre bagværk, konditorvarer og mange øvrige produkter mellem vores produktionsbagerier og butikker. Du vil arbejde sammen med forskellige dele af organisationen hvor du, uanset om det er i bageriet eller i butikken, vil møde et kompetent og passioneret hold. Sammen skaber I en arbejdsplads med betænksomhed, præcision og socialt samvær.

Vi har høje kvalitetsstandarder, hvilket betyder, at vi søger samvittighedsfulde og dedikerede chauffører, der forstår at tage ansvar og at arbejde selvstændigt, så vi sammen når vores fælles mål: at blive et bedre bageri for alle!

I denne stilling tilbyder vi weekendarbejde hver anden weekend, både lørdag og søndag. Den planlagte mødetid er mellem 03.30-04.30 begge weekenddage (med mulighed for flere timer på helligdage og i ferier).
Jobbet kræver et kørekort i kategorien B.

Hvad kan Lagkagehuset tilbyde
Hos os får du et alsidigt job med fagligt dygtige kollegaer og spændende individuelle udviklingsmuligheder. Lagkagehuset er i vækst og udvider hele tiden såvel i Danmark som i udlandet, hvilket skaber gode karrieremuligheder på tværs af organisationen. Vi tror på, at du med dedikation, passion og hårdt arbejde, kan nå hvorhen du drømmer om, og vi har en oprigtig interesse i hele tiden at udfordre og løfte hinanden på tværs af faglige kompetencer og afdelinger. Dette skaber et unikt og stærkt sammenhold både i den lokale afdeling i Århus  - og i Lagkagehuset generelt. Vi står sammen om at værne om den gode kvalitet og om holdningen til, at det vi laver og gør, skal give vores gæster en kompromisløs oplevelse.

For at blive vores nye chauffør, er du:

  • Kan lide at arbejde selvstændigt
  • Mødestabil
  • God til at tage ansvar og bevare overblik
  • I stand til at håndtere en til tider hektisk hverdag
  • Fuld af gå-på-mod og initiativ
  • Kvalitetsbevidst

Dine arbejdsopgaver er:

  • At køre fødevarer mellem vores butikker
  • Hjælpe med at pakke brød
  • Give en hånd med i diverse ad hoc opgaver i bageriet i Århus 

Ansøgningsprocessen
Vi bestræber os på at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt! Du vil første gang høre fra os, senest 5 hverdage efter du har uploadet din ansøgning.
Senest 14 dage efter ansøgningsfristen kan du forvente at få en tilbagemelding på, om vi i denne omgang har valgt at gå videre med netop dig.

Arbejdssted

Langenæs Allé 14, 8000 Århus C

Stillingstype

Chauffør

Ansøgningsfrist

28.11.2021

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

27.09.2021

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Morten Markvard Romby

Bagermester

Telefon +4523899873 / mro@lagkagehuset.dk

Virksomhedsbeskrivelse

I Lagkagehuset har vi en klar vision: Vi vil være et bedre bageri for alle!


Lagkagehusets rødder og værdier daterer tilbage til 1991, hvor Ole Kristoffersen åbnede et bageri på Christianshavn og Steen skallebæk åbnede et bageri i Haderslev. I 2008 slog de to bagervenner sig sammen, hvor de med et fælles ønske om at revolutionere danskernes brødoplevelse stiftede Lagkagehuset, som vi kender det i dag.

Efter at Lagkagehuset i 2017 blev solgt til nye stærke og ambitiøse ejere, efterlever vi stadig dedikeret vores stifteres holdning: Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre med liv og sjæl. Det betyder, at vi med de bedste råvarer og dygtigste medarbejdere altid gør vores ypperste for at være et højdepunkt i både vores gæsters og kollegaers hverdag.

Vores passionerede bagere og konditorer leverer hver dag rustikke og raffinerede kvalitetsprodukter til vores bagerier i hele landet – og udlandet. Uanset om man besøger os i New York, London, Haderslev eller København vil man mærke, at vi i hele organisationen har hjertet med i alt, hvad vi gør. Med respekt for vores rødder og ved at følge Ole og Steens mentalitet, gør vi hver dag vores bedste for at være et bedre bageri for alle!